Ryddet bevoksning — bolde og affald
Tusindvis af plastbolde ud af underskoven, og dåser, flasker og plastik med i samme omgang. Det er konkret og let at formidle — både til medlemmerne, til kommunen og i klubbens bæredygtighedsrapportering.
Der ligger formentlig titusindvis af golfbolde i bevoksningen langs jeres huller. Vi finkæmmer skovbryn, hegn, tjørnekrat og høj rough i hånden, arbejder uden for spilletid, bruger ingen maskiner — og samler dåser, flasker og plastik op, mens vi alligevel er derinde.
På en bane med skovbryn, hegn og tæt rough ryger der typisk mellem 30 og 100 bolde ind i bevoksningen om dagen i højsæsonen. Spillerne leder tre minutter og går videre. Resten bliver liggende, og år efter år bygger der sig et lag af bolde op i underskoven, som hverken medlemmer eller greenkeepere kan gøre noget ved.
Det er ikke bare et æstetisk problem. En golfbold er ikke bionedbrydelig, og når skallen med tiden revner af sol, frost og fugt, begynder kernen — der hos mange modeller indeholder zinkforbindelser — at afgive stoffer til jorden. Samtidig samler bevoksningen alt det andet, der blæser derind: dåser, flasker, handsker og plastik.
Hvad det koster — eller indbringer — afhænger af, hvilken model I vælger. Det gennemgår vi under afregning. Selve besigtigelsen er altid gratis.
Tusindvis af plastbolde ud af underskoven, og dåser, flasker og plastik med i samme omgang. Det er konkret og let at formidle — både til medlemmerne, til kommunen og i klubbens bæredygtighedsrapportering.
Betal for oprydningen som en almindelig serviceydelse, lad os beholde boldene i stedet for betaling, eller find en mellemvej med bolde retur til rangen. Vi tvinger ikke én model ned over klubben.
Vi møder op med instrueret personale, fuld erhvervsansvarsforsikring og skriftlig aftale. Klubben hæfter ikke for arbejdet, og I får dokumentationen på skrift, inden vi går i gang.
Vi arbejder tidligt om morgenen, på lukkedage eller i skuldersæsonen — når det passer jeres kalender. Ingen huller lukkes, og ingen starttider aflyses på grund af os.
I får en kort rapport med antal opsamlede bolde pr. hul eller område, hvilke zoner vi nåede, hvor mange sække affald der kørte med — og hvad vi i øvrigt fandt derinde. Det sidste er ofte mere interessant, end man skulle tro.
De fleste klubber ender med en løbende aftale, hvor vi kommer én til to gange om året uden for vækstsæsonen. Så holdes bevoksningen nede på et lavt niveau, og aftalen bliver en forudsigelig post i budgettet.
Vi har gjort det mange gange, og forløbet er det samme hver gang. Her er præcis hvad der sker, hvad vi har brug for fra jer, og hvornår.
I skriver eller ringer. Vi tager en kort snak om banen: hvor meget skov, hegn og krat der er langs hullerne, hvor længe siden der sidst blev samlet bolde, og hvilken model I gerne vil afregnes efter. Vi kigger banen igennem på kort og luftfoto på forhånd, så vi kommer forberedt. Det koster ingenting, og I forpligter jer ikke til noget.
Vi kommer ud og går banen igennem sammen med jer — gerne med chefgreenkeeperen. Vi vurderer, hvor tæt bevoksningen er, hvor nedslagszonerne ligger, hvor der er adgang, og hvor der realistisk er noget at hente. Samtidig aftaler vi, hvilke områder der er i spil, og hvilke der skal holdes fri — fx fredskov, § 3-natur, remiser med vildt eller områder med ynglende fugle.
Før vi går i gang, får I en kort, konkret aftale på skrift: hvilke områder, hvilke datoer og tidsrum, hvordan der afregnes, hvem der har ansvaret for hvad, og hvem der er kontaktperson på dagen. Vi vedlægger forsikringsdokumentation. Aftalen kan opsiges af begge parter — I er aldrig bundet til noget, I ikke er glade for.
Vi møder som minimum to mand og går aldrig ind i bevoksningen uden at have aftalt, hvilke huller der spilles imens. Vi bærer synligt arbejdstøj, sætter markering ved de områder vi arbejder i, og holder os væk fra nedslagszoner, mens der spilles på hullet. En kort sikkerheds- og områdebriefing hver morgen — også når vi har været på banen ti gange før.
Bevoksningen deles op i zoner, og hver zone gås igennem i faste baner, så vi kan krydse af, hvad der er dækket. Vi arbejder udefra og ind: først den høje rough, så randen af krattet, så ind under buskene, hvor hovedparten ligger. Alt foregår i hånden — ingen river, ingen løvblæsere og ingen maskiner der river bunddækket op.
Hver mand går med to sække: én til bolde og én til alt det andet. Dåser, flasker, plastik, gamle handsker, knækkede tees og det, som vinden har taget med ind i hegnet. Vi kører det væk og bortskaffer det — klubben skal hverken sortere det, køre med det eller betale for det. Det er ikke et tilkøb, det er bare en del af at rydde op.
Vi efterlader områderne, som vi fandt dem — ingen nedtrampede stier, intet udstyr, ingen poser. Boldene tælles og vejes, inden de forlader banen. Inden for en uge får I en kort rapport med antal bolde pr. område, antal sække affald og en afregning efter den model, vi har aftalt. Herefter foreslår vi typisk et tidspunkt for næste besøg.
Tæt krat er ikke som at gå en runde i høj rough. Torne, brombær, stejle skråninger og bunddække stiller helt egne krav til både udstyr og fremgangsmåde.
Kraftige handsker, benbeskyttere og slidstærkt overtøj. Uden det kommer man simpelthen ikke ind under et brombærhegn — og det er dér, halvdelen af boldene ligger.
Området deles op på kortet, og hver zone krydses af, når den er gået igennem i faste baner. Det er den eneste måde at undgå at gå det samme sted tre gange og springe et helt hegn over.
Én til bolde, én til affald. Det lyder banalt, men det er grunden til, at skraldet rent faktisk kommer med hjem i stedet for at blive lagt i en bunke, nogen andre skal hente.
Ingen river, ingen løvblæsere, ingen krattryk eller ryddemaskiner. Alt sker med hænderne. Det tager længere tid, men bunddækket, insektlivet og fuglereder bliver hvor de er.
Vi kommer helst, når bladene er væk og bunddækket er visnet ned. Så er udbyttet mange gange højere, og vi behøver ikke rode i levende vegetation for at finde boldene.
I fuglenes yngletid holder vi os ude af tæt bevoksning og hegn og arbejder kun i åben rough efter aftale. Det er både god skik og en betingelse i vores egen aftaletekst.
Vi færdes på klubbens areal, mens der spilles golf. Det stiller krav — både til os og til aftalen. I får hele papirbunken tilsendt sammen med aftalen; I skal ikke bede om den.
Nogle klubber vil helst købe en oprydning som en almindelig serviceydelse. Andre vil helst slippe for en faktura og lade boldene betale for arbejdet. Begge dele går an. Den præcise sats aftaler vi efter besigtigelsen, fordi den afhænger af, hvor meget bevoksning der er, hvor tæt den er, og hvornår der sidst blev samlet op.
En fast pris for at få et aftalt område ryddet grundigt for bolde og affald. I får en almindelig faktura, en rapport på det udførte arbejde, og vi kører både bolde og skrald væk.
Passer bedst til: klubber der vil have et bestemt område — fx hullerne omkring klubhuset — ryddet helt i bund, uanset hvor mange bolde der ligger.
Ingen faktura til klubben overhovedet. Vi finansierer arbejdet ved at sortere og sælge boldene videre, og affaldsopsamlingen følger med i samme omgang. Til gengæld vælger vi de områder, hvor der er nok at hente.
Passer bedst til: baner med meget bevoksning og et stort ophobet efterslæb, hvor første opsamling giver et højt antal bolde.
Vi afregner pr. opsamlet bold, leverer færdigsorterede bolde tilbage til klubben — til rangen, juniorafdelingen, pro shoppen eller som præmier — eller kombinerer det med en reduceret pris på selve oprydningen.
Passer bedst til: klubber med egen range eller en aktiv juniorafdeling, hvor bolde er lige så gode som kontanter.
| Periode | Hvad sker der | Klubbens indsats |
|---|---|---|
| Oktober–december | Hovedopsamlingen. Løvet er faldet og bunddækket visnet ned, så boldene er synlige — det er her, langt det største udbytte ligger. | Én kontaktperson og adgang til banen |
| Januar–marts | Anden runde i de tætteste områder: brombærhegn, tjørnekrat og stejle skråninger, hvor der skal mere tid til pr. kvadratmeter. | Én kontaktperson og adgang til banen |
| April–juli | Yngletid. Vi holder os ude af hegn og tæt bevoksning og arbejder kun i åben rough, hvis I selv beder om det. | Ingen |
| August–september | Målrettet opsamling i høj rough efter højsæsonen, opgørelse for året og aftale om næste sæsons besøg. | Godkendelse af opgørelsen |
Vi ved, at en golfklub har rigeligt at se til. Derfor har vi skåret klubbens indsats ned til det absolut nødvendige.
Det var det. Resten klarer vi.
S-Bolde er en dansk virksomhed, der laver én ting: vi rydder skov, krat, hegn og rough på danske golfbaner for tabte golfbolde, samler affaldet op mens vi er der, sorterer boldene manuelt og sælger dem videre til golfspillere. Vi har ikke andre forretningsben, og vi underleverer ikke opsamlingen til andre.
Det betyder i praksis, at det er de samme folk, I møder ved besigtigelsen, som står i jeres skovbryn — og som ringer, hvis noget skal justeres.
Det bestemmer I selv. Vælger I model 2, koster det ingenting — hverken besigtigelse, opsamling, affaldshåndtering eller rapportering — og vi finansierer arbejdet ved at sælge boldene videre. Vælger I model 1, betaler I en fast pris for at få et bestemt område ryddet helt i bund. Besigtigelsen er gratis uanset hvad.
Nej. Vi planlægger besøget uden for spilletid — tidlig morgen, lukkedage eller i skuldersæsonen — og vi går ikke ind i en nedslagszone, mens hullet spilles. Skulle et hul undtagelsesvis være berørt, aftaler vi det på forhånd med jer, så I kan informere medlemmerne. Vi lukker aldrig noget på eget initiativ.
Praksis i branchen er, at bolde der er efterladt på klubbens areal, betragtes som klubbens. Derfor laver vi altid en skriftlig aftale med klubben, før vi går i gang — det er både jeres og vores sikkerhed for, at ejerskabet er afklaret. Vi samler aldrig op på en bane uden aftale, og vi anbefaler klart, at I heller ikke lader andre gøre det.
Vi arbejder udelukkende i hånden — ingen river, ingen løvblæsere og ingen maskiner, der river bunddækket op. Vi knækker ikke grene for at komme frem, og vi laver ikke faste stier gennem krattet. I fuglenes yngletid holder vi os ude af hegn og tæt bevoksning. Ved besigtigelsen aftaler vi, hvilke områder og perioder der helt skal friholdes. På den lange bane fjerner vi tusindvis af plastbolde og en pæn portion skrald fra jeres natur — nettoeffekten er klart positiv.
Nej, vi dykker ikke. Ligger der bolde på en tør søbred eller i vandkanten, hvor vi kan nå dem fra land, tager vi dem naturligvis med — men selve søerne lader vi ligge. Det betyder også, at klubben ikke skal forholde sig til dykkerlovgivning, dykkerbeviser eller sikkerhed under vand for vores vedkommende.
Et almindeligt hul med skovbryn på den ene side tager typisk 3–6 timer, afhængigt af hvor tæt bevoksningen er, og hvor længe siden der sidst blev samlet op. En hel bane klarer vi normalt på ét til to besøg. Vi giver jer et konkret tidsestimat efter besigtigelsen.
Vi har fuld erhvervsansvarsforsikring, som dækker vores arbejde på jeres areal, og I får policedokumentationen sammen med aftalen. Vi er altid mindst to på banen med kontakt til hinanden og til klubbens kontaktperson. Klubben hæfter ikke for vores arbejde.
Spørg om tre ting, uanset hvem I vælger: Kan de fremvise erhvervsansvarsforsikring på skrift? Hvordan dokumenteres antallet af opsamlede bolde? Og hvad sker der med det affald, de finder undervejs? Hos os får I svar på alle tre, inden vi går i gang — og I får det på skrift.
Ja, og det er faktisk sådan de fleste samarbejder starter. Vi tager skovbrynet på ét hul, I ser resultatet og rapporten, og så beslutter I derfra, om vi skal tage resten af banen. Ingen bindingsperiode.
Skriv til os, så ringer vi tilbage inden for én hverdag og aftaler en besigtigelse. Den er gratis, tager et par timer, og I forpligter jer ikke til noget bagefter.